1 - Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi!
2 - Men jeg roser Eder, Brødre! at I i Alt komme mig ihu og bevare Anordningerne, saasom jeg haver overantvordet Eder.
3 - Men jeg vil, at I skulle betænke, at Christus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Christi Hoved.
4 - Hver Mand, som beder eller propheterer, og haver Noget paa Hovedet, beskæmmer sit Hoved.
5 - Men hver Kvinde, som beder eller propheterer, med ubedækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er det Samme, som var hun raget.
6 - Thi dersom en Kvinde ikke bedækker sig, kan hun og lade Haaret afklippe; men er det Kvinden usømmeligt at klippes eller rages, da bedække hun sig.
7 - Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens ære.
8 - Thi Manden er ikke af Kvinden, men Kvinden af Manden;
9 - ei heller er Manden skabt for Kvindens Skyld, men Kvinden for Mandens Skyld.
10 - Derfor bør Kvinden have Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
11 - Dog er hverken Manden uden Kvinden, ei heller Kvinden uden Manden i Herren.
12 - Thi ligesom Kvinden er af Manden, saa er og Manden ved Kvinden; men alle Ting af Gud.
13 - Dømmer selv: lader det vel for en Kvinde, at bede med blottet Hoved til Gud?
14 - Eller lærer ikke Naturen selv Eder, at dersom en Mand lader Haaret voxe langt, er det ham en Vanære?
15 - Men dersom en Kvinde lader Haaret voxe langt, er det hende en Ære; thi Haaret er givet hende til et Skjul.
16 - Men er der Nogen, som haver Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ei heller.
17 - Men idet jeg formaner herom, roser jeg ikke, at I komme sammen ei til det Bedre, men til det Værre.
18 - For det Første hører jeg, at naar I komme sammen i Menigheden, er der Splidagtighed iblandt Eder; og for en Deel troer jeg det.
19 - Thi der maa og være Partier iblandt Eder, at de Retskafne iblandt Eder kunne blive aabenbare.
20 - Naar I da komme sammen, da er dette ikke at æde Herrens Nadvere.
21 - Thi under Maaltidet tager Enhver sin egen Nadvere forud, og den Ene hungrer, den Anden overvælder sig.
22 - Have I ikke Huse til at æde og drikke udi? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som Intet have? Hvad skal jeg siger Eder? skal jeg rose Eder? I dette roser jeg Eder ikke.
23 - Thi jeg annammede det fra Herren, som jeg og haver overantvordet Eder: at den Herre Jesus i den Nat, der han blev forraadet, tog Brødet,
24 - takkede og brød det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme, som brydes for Eder; dette gjører til min Ihukommelse!
25 - Desligeste og Kalken, efterat han havde holdet Nadvere, og sagde: denne Kalk er det nye Testament i mit Blod; dette gjører, saa ofte som I det drikke, til min Ihukommelse!
26 - Thi saa ofte som I æde dette Brød og drikke denne Kalk, forkynder Herrens Død, indtil han kommer.
27 - Derfor, hvo som æder dette Brød eller drikker Herrens Kalk uværdeligen, skal være skyldig i Herrens Legeme og Blod.
28 - Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken.
29 - Thi hvo som æder og drikker uværdeligen, æder og drikker sig selv til Dom, idet han ikke gjør Forskjel paa Herrens Legeme.
30 - Derfor ere mange skrøbelige og svage iblandt Eder, og en Deel ere hensovede.
31 - Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.
32 - Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke med Verden skulle fordømmes.
33 - Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltidet, da deler med hverandre.
34 - Men dersom Nogen hungrer, han æde hjemme, at I ikke skulle komme sammen til Dom. Det Øvrige skal jeg anordne, naar jeg kommer.
